MÅLING AF SMERTER
SMERTE er en normal sanseoplevelse, der optræder, når væv beskadiges eller hvis det udsættes for påvirkning udefra, som er kraftigere end normalt. Smerterne kan også opstå uden at der tilsyneladende foreligger tegn på vævsskade. Ved mange kroniske smerter, ser alt tilsyneladende normalt ud, men nervesystemet er overfølsomt og reagerer kraftigere end normalt. Nervesystemet er blevet “hypereksitabelt”.

Nogle tal om smerter
30-50% af befolkningen lider af kroniske smerter.
7% af befolkningen har stort behov for behandling.
50% af alle cancerpatienter har smerter.
70% med fremskreden cancer har smerter.
15% af befolkningen har kroniske smerter i bevægeapparatet.
Smerter koster det amerikanske samfund 70 milliarder $ om året.
Forskning i smerter er derfor vigtigt, og dansk smerteforskning arbejder på flere fronter.

Eksempel på dansk forskning i smerter
Måling af smerter
I Ålborg har forskningsgruppen specialiseret sig i eksperimentelle metoder. Raske personer kan påføres standardiseret smertepåvirkning og reaktionerne på smerte kan måles, eksempelvis med bestemmelse af smertetærkler eller ved måling af hjernens elektriske signaler efter laserstimulation. (fig. 1).

Hjernens reaktion på smerte
Forskergruppen i Århus belyser smerter, der opstår når det normale sansesystem er ødelagt og når »relærer« i nervesystemet bliver sygeligt aktive. Sådanne smerter ses ved nervebetændelse, ved amputation, ved rygmarvsskade og efter blodprop i hjernen. Med PET teknik kan man nu vise de områder i hjernen, der aktiveres ved smerte. Disse undersøgelser får betydning for at forstå den ommøblering der sker når nervesystemet beskadiges.
Smertebehandling ved rygbedøvelse
Forskergruppen i Hvidovre har vist, at smerterne kan hæmmes med bl.a. effektiv bedøvelse af rygmarven. En sådan smertebehandling reducerer ikke blot smerter, men nedsætter varigheden af sengeleje og komplikationer efter operationer.

Signalstoffer i smerteregulation
Blandt signalstoffer i smerteregulation spiller organismens eget morfinsystem (endofiner) en central rolle. Ved visse kroniske smertetilstande findes nedsat aktivitet i det endorfinerge system. Forskning i signalstoffer åbner derfor for nye behandlinger af kroniske smerte.

Lægemidlers smertestillende virkning
Forskergruppen i Odense arbejder med lægemidlers omsætning i kroppen og den smertestillende virkning af medicin eller dets omsætning.

Nogle danske smerteforskergrupper:
Forskning i smerteinduktion og smertemåling:
Lars Arendt-Nielsen og medarbejdere, Center for Sansemotorisk Interaktion, Ålborg Universitet.

Forskning i neurogene smerter:
Troels Staehelin Jensen og medarbejdere, Dansk Smerteforskningscenter, Århus Universitet.

Forskning i rygmarvsbedøvelse:
Henrik Kehlet og medarbejdere, Gastroenterologisk afdeling, Hvidovre Hospital, Københavns Universitet.

Forskning i endorfiner:
Flemming Bach, Neurologisk afdeling, Rigshospitalet, Københavns Universitet.

Forskning i lægemiddelomsætning og smertelindring:
Søren Sindrup og medarbejdere, Afdelingen for klinisk farmakologi, Odense Universitet.

Forskning i sensibilisering:
Jannick Brennum og Jørgen B. Dahl, Smerteforskningslaboratoriet, Københavns Universitet.

Forskning i hovedpine:
Jes Olesen og medarbejdere, Neurologisk afdeling, KAS Glostrup, Københavns Universitet.