HjerneForum

Epilepsi.

Epilepsi.

Epilepsi er en gruppe af flere forskellige sygdomme, som alle præges af anfaldsvise kramper eller andre symptomer på forstyrret hjernefunktion. Somme tider tales om »den skjulte sygdom«, da mange epileptikere holder deres tilstand skjult for omgivelserne. Omkring 35.000 danskere har epilepsi svarende til alle indbyggerne i fx Silkeborg. Så betegnelsen folkesygdom er ingen overdrivelse.

Hvad er epilepsi?
Epilepsi er en af de almindeligste sygdomme i nervesystemet. Sygdommen viser sig ved pludselige anfald, der svækker bevidstheden og/eller giver kramper, muskeltrækninger eller mærkelig sindsoplevelser.
Epileptiske anfald kan udløses af mange forskellige faktorer, så epilepsi er ikke én sygdom, men snarere et symptom.
I den normale hjerne hersker der en fin balance mellem de signalstoffer, der henholdsvis stimulerer og hæmmer nervecellerne. Epilepsi opstår, når nervecellerne i et område af hjernen bliver overaktive og udløser en kaotisk og ureguleret elektrisk aktivitet.
Hvordan viser epilepsi sig?
Epilepsi inddeles efter en international klassifikation. Opdelingen er vigtig, fordi behandlingen er forskellige for de enkelte typer.
»Grand mal« er det hyppigste anfald: Personen falder bevidstløs til jorden med kramper i hele kroppen, som varer 1 2 minutter og kan følges af et par timers tung søvn. Bagefter er personen forvirret med hovedpine og ømme muskler, men husker ikke anfaldet.
Epilepsi kan også vise sig som »petit mal« (absencer) hos et barn, der stirrer tomt frem for sig i nogle sekunder, hvorefter det fortsætter, hvor det slap. Absencer kan gøre det svært for barnet at følge med i skolen. Andre gange viser epilepsi sig som krampagtige trækninger i en arm, prikken og stikken i en hånd eller en fornemmelse af lugt, syn eller smag. Somme tider foretager personen sig besynderlige handlinger som at knappe knapper op og i, lave grimasser, pille formålsløst eller gå fra rum til rum.

Hvad skyldes epilepsi?
Epilepsi kan være en følge af skader eller sygelige processer i hjernen, fx medfødte blodkarmisdannelse, blødning i hjernen, slagtilfælde, kraniebrud, hjernesvulst eller infektion.
I halvdelen af alle tilfælde kan man imidlertid ikke finde nogen forklaring på anfaldene. Nogle mennesker har en arvelig tilbøjelighed til epilepsi, eventuelt kun i en bestemt periode i livet.
Undersøgelser for epilepsi omfatter bl.a. måling af hjernens elektriske aktivitet med elektroder placeret på hovedet (EEG) samt CT-scanning eller MR-scanning af hjernen. Disse undersøgelser er helt smertefri.
Nogle mennesker har kun ét eller to anfald i hele livet. Så lider man imidlertid ikke af epilepsi, for der skal opstå mindst to anfald med kortere mellemrum, før vi taler om epilepsi.
Hvis man pludselig holder op med at indtage store mængder alkohol, nervemedicin eller sovemedicin, kan man få abstinenskramper. Heller ikke her er der tale om epilepsi.

Hvordan behandles epilepsi?
Epilepsi behandles først og fremmest med lægemidler. Princippet er at anvende færrest mulige Iægemidler i så lav dosis som muligt. Ofte er et enkelt lægemiddel tilstrækkeligt.
De fleste epileptikere bliver – takket være stadig bedre medicin – fri for anfald og lever et helt normalt liv med familie, venner og arbejde. Når behandlingen har holdt anfaldene væk i 2-5 år, kan mange herefter undvære medicinen.
Epilepsimedicin kan have bivirkninger, men man må aldrig på egen hånd afbryde behandlingen.
Nye operationsmetoder kan hjælpe patienter med bestemte former for epilepsi, der ikke kan klares med medicin.
De 10 bud ved epilepsi
Overværer du et epileptisk anfald, bør du følge disse råd:
1. Vær rolig. Personen har ikke smerter, lider ikke og er ikke i livsfare.
2. Forsøg at Iægge personen ned. Løs stramtsiddende tøj om halsen og beskyt hovedet mod stød pga. kramperne.
3. Lad være med at stikke noget ind mellem tænderne. Det gavner ikke, men kan tværtimod skade.
4. Forsøg ikke at standse kramperne eller »genoplive« personen. Anfaldet går over af sig selv.
5. Lad være med at give personen noget at drikke.
6. Vær ikke bange for at røre ved et menneske med kramper.
7. Når kramperne er stoppet, lægges personen på den ene side med hovedet lavt.
8. Lægehjælp er kun nødvendig, hvis kramperne varer længere end få minutter, eller hvis de kommer igen.
9. Bliv hos personen, indtil vedkommende er kommet til bevidsthed og kan klare sig selv.
10. Værn personen mod utidig nysgerrighed.

Hvilke følger har epilepsi?
Trods den moderne behandling har ca. hver tredje epileptiker alligevel anfald – nogle af og til,
andre meget ofte.
At få et anfald indebærer, at man mister kontrollen med sig selv. Det kan skabe utryghed, frygt for at komme til skade og depression. Børn kan få problemer i skolen, og pårørende bliver urolige og bekymrede.
Mange epileptikere forsøger at skjule eller lyve sig fra sygdommen, ofte pga. frygt for omgivel-sernes reaktion på et eventuelt anfald. Men denne frygt bunder som regel i uvidenhed, så jo bedre information, desto mindre frygt.

Flere oplysninger
Dansk Epilepsiforening hjælper epileptikere og deres pårørende. Foreningen holder oplysningsmøder, kurser og andre arrangementer over hele landet. Det hjælper ofte at tale med andre, der har samme problemer som én selv – ganske særligt for forældre til børn med epilepsi.
Web: www.epilepsiforeningen.dk

Menu

Tilmeld nyhedsbrev