Parkinson’s sygdom skyldes tab af dopaminproducerende nerveceller i hjernestammen.

Symptomer
Signalstoffet dopamin er nødvendig for at kroppen, arme og ben kan igangsætte og udføre bevægelser smidigt og præcist. Ved tab af dopaminproducerende nerveceller opstår symptomer på Parkins’s sygdom d.v.s. langsomme, rystende og stive bevægelser.

PET-skanning
Dopaminproducerende nerveceller beliggende i hjernestammen sender udløbere, såkaldte nervefibre til målorganet striatum. Striatum er et kerneområde, som ligger dybt i storhjernen. Nervecellelegemet producerer signalstoffet dopamin, som transporteres i nervefiberen og frigøres i striatum.
Ved Parkinson’s sygdom med tab af dopaminproducerende nerveceller i hjernestammen vil mængden af dopamin i målorganet striatum være nedsat med ca. 80% eller mere.
Tabet af dopamin i striatum kan påvises ved en avanceret undersøgelse, en såkaldt PET-skanning (Positron-Emmissions Tomografisk-skanning) med brug af et radioaktivtmærket sporstof 18FLUORA-DOPA, på Århus Kommunehospitals PET-Center foretages undersøgelser af dopaminstofskiftet hos parkinsonspatienter i samarbejde med Neurologisk afdeling F og Neurokirurgisk afdeling GS* (Figur 1 A-B).

Vækstfaktorer
Vi kender ikke årsagen til tabet af dopaminproducerende nerveceller. Men en af teorierne om årsagen til Parkinson’s sygdom er, at hjernen ikke danner tilstrækkelig mængde af vækstfaktorer, som holder de dopaminerge nerveceller i live. Kan man finde disse vækstfaktorer og behandle parkinsonspatienter hermed, håber man at kunne forhindre tabet af dopaminproducerende nerveceller.
I cellekulturer af dopaminproducerende nerveceller har man mulighed for at teste stoffer med mulig betydning for dopaminproducerende nervecellers overlevelse og vækst (Figur 2). I en neurobiologisk forskningsgruppe på Århus og Odense Universitet har vi etableret cellekulturer af dopaminproducerende nerveceller og deres målorgan striatum udtaget fra nyfødte rotter.
Ved at sammenligne en ubehandlet kontrolgruppe af kulturer med en gruppe af kulturer behandlet med vækstfaktoren BDNF (Brain-Derived Neurotrophic Factor) har vi fundet, at BDNF øger antallet af overlevende dopaminproducerende celler. Det er derfor blevet forestillet, at behandling af parkinsonspatienter med BDNF vil kunne mindske tabet af dopaminproducerende celler. Desværre har man hidtil kun været istand til at påvise en positiv virkning af BDNF i cellekulturer og endnu ikke i den levende organisme som f.eks. voksne rotter.
En anden vækstfaktor GDNF (Glial cell line-Derived Neurotrophic Factor) har imidlertid vist sig også at beskytte dopaminproducerende nerveceller i den voksne organisme og et amerikansk firma, Amgen, har allerede planlagt behandlingsforsøg af patienter med Parkinson’s sygdom.

Dansk parkinson forskning
Parkinson Studiegruppe: Afprøvning af ny medicin.
Parkinson bevægelsesforskning.
Afprøvning af neurokirurgiske behandlingsprincipper.
PET-skanning undersøgelser.
Epidemiologi.
Celleundersøgelser.
Psykologiske undersøgelser.

Elektrisk stimulation af hjernen
Behandling af svær rysten hos parkinsonpatienter (og andre tilstande med svær rysten)
Svær rysten kan dominere sygdomsbilledet ved Parkinson’s sygdom og medføre en betydelig grad af invaliditet. Denne rysten er specient i den sene fase af sygdommen vanskelig at behandle med medicin.
Nyere undersøgelser har vist, at elektrisk stimulation af et kerneområde i hjernen (thalamus) er en særledes effektiv behandling af den generende rysten. En tynd elektrode indføres med stor præcision i det i forvejen fastlagte målområde i hjernen. Elektroden forbindes til en stimulator, der inopereres under huden på forsiden af brystkassen (Figur 3). Stimulatoren kan kobles til og fra ved hjælp af en magnet, der placeres på huden over stimulatoren (Figur 3). Behandlingen, der nu er indført på Neurologisk afd. F og Neurokirurgisk afd. GS, Århus Kommunehospital, indebærer ikke nogen permanent skade på hjernen og har i de fleste tilfælde en særledes god effekt på den invaliderende rysten med deraf følgende betydelig bedring af livskvaliteten.