Apopleksi

Apopleksi - blodprop i hjernen og hjerneblødning
Omkring 10.000 danskere får hvert år en apopleksi (slagtilfælde). Især mennesker over 65 år rammes ofte.
De seneste år er der sket betydelige fremskridt i behandlingen, og mange tusinder danskere lever i dag
efter overstået apopleksi.

Hvad er apopleksi?
Apopleksi er et fællesnavn for to forskellige tilstande, nemlig blodprop i hjernen og hjerneblødning.
På dansk bruges også betegnelsen slagtilfælde. Blodprop i hjernen er langt den hyppigste årsag.
Selv om hjernen kun vejer ca. 1,3 kg, forbruger den 20% af kroppens ilt. Men trods hjernens store ilt-
og energibehov har den ikke nogen depoter og skal hele tiden have nye forsyninger med blodet. Apopleksi er farlig, fordi sygdommen afbryder hjernecellernes blodforsyning - enten pga. blodprop eller blødning.
Efter få minutters iltmangel begynder hjernecellerne at gå til grunde. Derfor er hurtig behandling så vigtig.
Hjerneblodprop skyldes især åreforkalkning i hjernens pulsårer eller halspulsårene. Somme tider dannes
blodproppen andetsteds i kroppen og føres med blodet op til hjernen.
Ved en hjerneblødning brister et blodkar i selve hjernen eller dens hulrum, hyppigst som komplikation
til forhøjet blodtryk. Hjerneblødning kan også skyldes, at en medfødt udposning på en pulsåre mellem
hjernehinderne brister.

Hvordan viser apopleksi sig?
Apopleksi viser sig oftest ved ét eller flere symptomer, som opstår pludseligt:
• Lammelse af en arm eller et ben
• Skævhed af munden
• Taleforstyrrelser
• Synsforstyrrelser
• Føleforstyrrelser
• Bevidsthedssvækkelse
• Svær hovedpine
De enkelte symptomer afhænger af, hvilket hjerneområde som rammes. Lægen kan ikke ud fra
symptomerne alene afgøre, om apopleksien skyldes en hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Hertil
anvendes CT-scanning eller MR-scanning.
Hvis symptomerne forsvinder helt inden for 24 timer, kaldes tilstanden for et TCI-anfald (transitorisk
cerebral iskæmi). Det kan fx dreje sig om kortvarig blindhed for det ene øje, lammelse af den ene arm
eller taleforstyrrelse. TCI er en advarsel om, at man risikerer at få en blodprop, så her er det særlig væsentligt at overveje, hvordan risikoen fremover kan mindskes.
Det er meget vigtigt, at et menneske med apopleksi kommer hurtig under behandling. De første par timer
er kritiske i forsøget på at redde hjernecellerne. Hvis du er sammen med en person, som får symptomer på apopleksi, skal du straks tilkalde ambulance på tlf. 112. Undlad at give den syge mad og drikke, men læg vedkommende ned. Tag med på sygehuset, så du kan fortælle Iægen om sygdommens udvikling.

Hvordan behandles apopleksi?
Ved blodprop i hjernen anvendes i nogle tilfælde antikoagulerende (»blodfortynding«) eller
blodprop-opløsende (trombolyse) medicin. Sidstnævnte behandling skal dog påbegyndes inden for de
første tre timer for at have effekt og er endnu på forsøgsstadiet. Desuden afprøves forskellige typer
medicin, der muligvis kan beskytte hjernecellerne mod iltmangel de første timer efter apopleksien.
Forebyggende anvendes lægemidlet acetylsalicylsyre i lav dosis for at nedsætte risikoen for nye blodpropper.
Herefter søges at genvinde så meget som muligt af bevægeligheden og talefunktionen ved hjælp af
genoptræning hos fysioterapeut, ergoterapeut og taleterapeut. Det betyder meget for livskvaliteten, at
man igen kan klare mange af hverdagens aktiviteter. Senere kan det blive aktuelt at få hjælp af
socialrådgiver og neuropsykolog.

Hvilke følger har apopleksi?
4 ud af 5 apopleksi-ramte overlever sygdommen, og næsten halvdelen af de overlevende bliver helt
raske. Resten får handicap i lettere eller sværere grad. Det er et godt tegn, hvis symptomerne forsvinder
eller bedres de første dage efter apopleksien. Somme tider bliver handicappet dog så stort, at personen
må bo på plejehjem.
Handicap kan bl.a. bestå i vanskeligheder med talen eller sprogforståelsen, problemer med orienteringsevnen, psykiske problemer og depression. Andre har nedsat bevægelighed i en arm eller ben.
Et handicaps sværhedsgrad bestemmes ikke kun af selve funktionsnedsættelsen, men også af hvordan familie og omgivelser reagerer herpå. Gode hjælpemidler og teknologiske fremskridt kan i høj grad forbedre livskvaliteten efter en apopleksi.

Kan apopleksi forebygges?
En sund levevis er vigtig, dvs. undgå at ryge, spise sundt (mindre fedt samt flere grøntsager, frugter og
groft brød) samt motionere. 1-2 glas øl eller vin om dagen er i orden, mens større mængder alkohol øger
risikoen for apopleksi.
Det er væsentligt at få blodtrykket kontrolleret regelmæssigt hos lægen, fordi højt blodtryk er en
vigtig risikofaktor for apopleksi. Sundere levevis samt medicin kan sænke et højt blodtryk. Risikoen er
også forøget, hvis man tidligere har haft apopleksi eller TCI (se ovenfor), hvis man lider af sukkersyge
eller uregelmæssig hjerterytme. Så i de tilfælde er forebyggelse særlig vigtig.
Forebyggende kan lægemidlet acetylsalicylsyre i lav dosis nedsætte risikoen for nye blodpropper med 20%.
Kirurgisk behandling af åreforkalkning i halspulsåren kan komme på tale, især hvis man har haft TCI-anfald.

Kan hjernen genvinde sine funktioner?
Vi kan ikke danne nye hjerneceller efter de første par leveår, så ødelagte hjerneceller erstattes ikke.
Alligevel kan hjernen i nogle tilfælde kompensere for tabet af hjerneceller efter apopleksi ved at oprette
nye forbindelser og kommunikationsveje mellem de tilbageværende hjerneceller. Desuden overtager andre hjerneområder muligvis nogle af funktionerne.
Det er baggrunden for, at genoptræning de første måneder efter apopleksien til en vis grad kan genoprette nogle af de funktioner, som sygdommen svækkede.
Forhåbentlig vil de kommende års forskning resultere i nye lægemidler og behandlingsmetoder, som kan
modvirke skaderne ved apopleksi og forbedre mulighederne for genoptræning.

FLERE OPLYSNINGER
HjerneSagen